Om / Om "Musik for de små"

Om "Musik for de små"

"Musik for de små" er et initiativ jeg (Tine Maj Antonsen) har taget ud fra en idé som har spiret længe. Jeg synes alle børn skal have muligheden for at opleve musikkens magi og energi. 
 
Tiltaget henvender sig til børnefamilier i og omkring Odense og Fyn.
 
Mit arbejde i "Musik for de små" er projekt-/forløbsorienteret, så jeg laver musikforløb et par gange i løbet af året, som det passer ind i mit freelancearbejde.
 
Jeg har en del års erfaring med at undervise små og større børn, og det er en helt fantastisk følelse at mærke hvordan musikken sætter noget i gang i børnene. Derudover er det skønt at opleve forældrene komme og fortælle hvordan, de selv bliver inspireret til at fortsætte sangene og legene derhjemme.
 
Dette er, udover musikken, en god måde for børnene at påbegynde deres socialisering i deres endnu spæde liv, det at kunne holde et fælles fokus og deltage i en større sammenhæng bliver virkelig trænet her og har en enorm betydning for deres videre liv. Og så bare at føle fælleskabet er en glæde i sig selv.
 
Tiltaget kommer også udfra at jeg synes der skal være nogle flere tilbud om musik for aldersgruppen 0-5 år her i Odense.
 
Jeg tilbyder undervisning med kvalitet i en varm og personlig ramme på min adresse:
 
Stenløse Bygade 14
5260 Odense S
 
 
Døren vil være åben en halv time inden vi begynder, hvis man har brug for at amme, give mad, skifte ble, få overtøjet af osv. Ligeledes kan man blive en halv time efterfølgende til at klare det praktiske og til en kop kaffe eller frugt  :-)
 
Et hold forløber i denne omgang over 6 gange.
Du kan se hvilke hold som starter op på velkomstsiden.
 
Har du spørgsmål eller andet, er du meget velkommen til at ringe eller skrive.
 
Med venlig hilsen
Tine Maj Antonsen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tine Maj Antonsen | Stenløse Bygade 14, 5260 Odense S - Danmark | Tlf.: 22 92 91 36 | tineklarin@hotmail.com